Rygterne har i nogle dage sviret omkring Los Angeles Clippers og deres interesse i Danilo Galinari. Der har været afholdt flere møder mellem parterne og nu er en aftale på plads.
Danilo Galinari får en 3-årig kontrakt til en værdi af $65 millioner. Han var kommet i overskud hos Nuggets efter Paul Millsap kom til for nyligt. Galinari kommer til på et ‘sign-and-trade’ som en del af et ‘three-way’ trade mellem Clippers, Nuggets og Hawks. Clippers sender Jamal Crawford, Diamond Stone, et 2018 første runde valg (tidligere modtaget fra Houston Rockets) og nogle penge til Atlanta.
Denver Nuggets modtager et 2019 anden runde valg (tidligere modtaget fra Washington Wizards) fra Atlanta Hawks. Der er dog stor interesse for Jamal Crawford som nu er hos Atlanta Hawks, bl.a. fra Lakers, Spurs, GSW og Cavs – Så der er en chance for at han blive købt ud kontrakten med Hawks, hvilket Crawford i følge ESPN også er interesseret i.
Danilo Galinari styrker Clippers og han kan spille begge forward positioner. I sidste sæson snittede Galinari 18,2 ppg og skød 38,9% fra 3’eren.