Der har længe været spekulationer omkring Kyle Lowry og hans fremtid. Han har været på jagt efter en ny stor kontrakt og flere hold har været interesseret. Nu har han fået en ny, stor kontrakt hos Raptors.
Spurs, Rockets og 76ers har været nævnt som bejlere til Lowry, men alle tre hold har fundet andre spillere og dermed var banen for en forlængelse i Toronto åben. Lowry har netop udtalt at det var en let beslutning og at han er glad for at blive i hans “hjem” – Toronto.
Kyle Lowry har skrevet under på en ny 3-årig aftale med Toronto Raptors. Kontrakten har en værdi af hele $100m. Lowry har gjort det klart at han jagtede en max kontrakt og helst en 5-årig kontrakt. Raptors slipper afsted med at give ham en 3-årig kontrakt og skal dermed ikke binde penge i ham i alt for mange år.
Der var skabt lidt usikkerhed omkring Lowry’s fremtid i Toronto, fordi han ville have 5 år, hvilket vil sige at han som 36 årig skulle betales op mod $35-40m. Med den nye kontrakt har Toronto sikret sig Lowry indtil han er 34 og binder altså ikke helt så mange lønkroner i ham.